Whitepaper

7 trin til at komme i gang med et affiliate-program

Affiliate markedsføring er præstationsbaseret markedsføring på internettet, hvor såkaldte publicister (også bedre kendt som ”affiliates” eller ”publishers”) formidler besøgende til en Annoncør. Annoncøren bliver først betalt, når en af disse besøgende udfører en handling på annoncørens website; nemlig foretager et køb. Denne ordning kaldes for et affiliate-program og kan i princippet bruges af enhver virksomhed, som har et website, hvor brugerne kan udføre transaktioner.

For at forberede og komme i gang med et affiliate-program, afdækker vi her 7 væsentlige hovedpunkter.

1. Valg af affiliate-netværk

De fleste affiliate-programmer køres gennem et affiliate-netværk, som håndterer tekniske og administrative forhold, f.eks. tracking og betaling. Valget af affiliate-netværk er normalt afgørende for, hvor vellykket din virksomhed vil være med affiliate markedsføring. Derfor er det vigtigt at vælge et netværk, som passer til dine behov og den måde, som du driver forretning på. Læs bl.a. 8 ting du bør vurdere, når du vælger affiliate-netværk.

2. Bestem provisionssats

Affliate-markedsføring er præstationsbaseret, hvilket betyder, at du som annoncør betaler provision til publicister, når de formidler købere til dig. Provisionen kan være et fast beløb per formidlet transaktion eller en procentdel af formidlet ordreværdi. Hvis en publicist formidler et køb med en ordreværdi på 1000 DKK eksklusive moms og fragt, kan det eksempelvis udgøre 10% af ordreværdien eller et fast beløb såsom 100 DKK per ordre.

For at det skal være interessant for publicister at formidle besøgende til dig, er det vigtigt at provisionsniveauet er højt nok til at publicister vil modtage et passende afkast af den trafik, som de sender til dit website.

Beregn hvor meget provision, du kan betale. Da omkostningerne er kendt på forhånd, kan det i princippet anses som omkostninger pr. solgt vare. Sammenlign vareomkostningerne gennem andre kanaler, både fysisk og online.

Tjek hvordan provisionsniveauet ligger hos de konkurrerende affiliate-programmer.
Dit provisionsniveau bør være et sted mellem A og B. Affiliate-netværket, du har valgt kan hjælpe dig med råd om at finde det rette provisionsniveau.

3. Bestem annonceringsregler

Forskellige typer publicister bruger forskellige metoder i deres markedsføring. De fleste annoncører kan godt lide informative websites med indhold, der er relevant for deres website, men ikke alle metoder passer nødvendigvis til din virksomhed. Det er derfor vigtigt at specificere hvilke typer markedsføring, som er tilladt for dit affiliate-program. Her er nogle vigtige begreber at vurdere:

  • Rabatkoder
    Rabatkoder er meget populære inden for affiliate markedsføring for at øge konverteringsraten. Der findes mange specialiserede websites, som samler information fra et stort antal annoncører på samme sted, og publicerer alle tilbuddene samlet for sine brugere. Angiv om du ønsker at tillade, at publicister skal kunne annoncere ved hjælp af rabatkoder. Hvis ja, så giv publicisterne relevante rabatkoder, som skal promoveres.
  • Cashback
    Cashback betyder, at en publicist tilbyder sine besøgende godtgørelse for at besøge en annoncør og fuldføre en transaktion. Gennem affiliate-programmet får publicisten en provision, hvorfra hun så kan dele denne med sine brugere. Cashback bør ikke tillades, hvis kunden ikke behøver betale på dit website, f.eks. hvis der kun er tale om et ansøgningsskema.
  • PPC (pay per click)
    PPC betyder, at publicister køber trafik, eksempelvis i søgemaskiner og driver trafikken ind på din side. Det er ofte meget omkostningstungt at lade udgivere håndtere denne type annoncering, men hvis du allerede kører med din egen annoncering i søgemaskinerne, bør du overveje, hvordan publicister kan påvirke dette.
  • Sociale medier
    Sociale medier betyder, at publicister præsenterer dine produkter eller tjenester til sine tilhængere på Facebook, Twitter, Instagram og andre kanaler. De kan også betyde købt reklame i forskellige former på disse platforme. Du bør angive, om denne type reklame er tilladt i affiliate-programmet.
  • E-mail markedsføring
    Nogle publicister har deres egne databaser over e-mailadresser på personer, som har givet samtykke til at modtage tilbud og reklamer via e-mail. Databaserne er normalt segmenteret ud fra geografi eller interesse. Denne type af markedsføring kan give gode resultater i løbet af kort tid. Hvis du ønsker at arbejde med denne type publicister, bør du overveje at give publicisterne færdige tekster for således at have fuld kontrol over, hvordan dine produkter eller tjenester bliver promoveret.
  • Prissammenligning
    Prissammenligningssider sammenligner forskellige annoncørtilbud med fokus på pris. Formålet med websiderne er at hjælpe slutkunden med at finde det bedste tilbud og den bedste pris. Hvis du ønsker at samarbejde med denne type publicister, bør du oprette en produktfil (se nedenfor) for at sikre, at publicisten viser den rigtige information.

4. Lav grafisk annoncemateriale og en produktfil

Størstedelen af de køb, der bliver formidlet i et affiliate-program, sker gennem links, men det er stadig nødvendigt at have et udvalg af billedbaserede annoncer, bedre kendt som bannere, idet mange publicister foretrækker dette. Det kan normalt anbefales at producere omkring ti annoncer i de mest almindelige formater. Affiliate-netværket kan hjælpe dig med råd omkring hvilke farver, du bør vælge. Hvis du ikke er i stand til at producere annoncer selv, kan netværket anbefale bannerleverandører.

For annoncører i detailhandlen er det vigtigt at give en produktfil, dvs. en tekstfil, der indeholder produktoplysninger fra din e-handelsplatform. Produktfilen gør det muligt for Publicister at finde information og links til dine produkter. Den giver dem adgang til produktoplysninger og priser, så de kan filtrere og vise dem på en række forskellige måder. Produktfiler bruges bl.a. af prissammenligningssider, produktkataloger og mange andre. Mange e-handelsplatforme har indbyggede funktioner til at eksportere produktfiler. Affiliate-netværket importerer produktfilen med jævne mellemrum og bruger sit eget system til at gøre data tilgængeligt over for Publicisterne.

5. Implementere tracking

Eftersom affiliate-markedsføring er præstationsbaseret, så er det nødvendigt at tracke de salg, som publicister formidler til din side. Dette håndteres af affiliate-netværket og fungerer ved hjælp af en trackingkode fra affiliate-netværket, som placeres på checkout-siden på webshoppen. Koden er normalt bare nogle få linjer lang og køres hver gang, der gennemføres et køb og kvitteringssiden vises.

Når en person klikker på en annonce eller et link fra affiliate-programmet, sætter affiliate-netværket en cookie i vedkommendes browser. Når en person laver et køb i en webshop, og trackingkoden på kvitteringssiden køres, kan affiliate-netværket tjekke om personen tidligere har klikket på en annonce eller et link fra affiliate-programmet. Affiliate-netværket betaler provisionerne til publicister og sender dig en samlet faktura i slutningen af hver måned.

6. Lav en rekrutteringsside

En vigtig måde at rekruttere publicister til affiliate-programmet er gennem dit eget website. Ved at placere en side på dit eget website med temaet ”tjen penge med os”, kan du nå besøgende, som allerede kan lide dine produkter og som er villige til at anbefale dem til andre. På denne side refererer du direkte til affiliate-netværket for at undgå at unødvendigt at belaste dig selv med henvendelser. Mange affiliate-netværk kan lave disse registreringssider med logoer og indhold specielt tilpasset individuelle annoncører, som gør det lettere for besøgende at identificere sig med affiliate-netværkets website.

7. Opstart og information

Affiliate-markedsføring er en langsigtet form for markedsføring. Det tager ofte mellem et og seks måneder for et affiliate-program at nå et normalt volumen. Den lange tid, som det tager at starte, skyldes at det tager tid for publicisterne at programmere og implementere links og annoncer på deres website, samt finde den bedste samarbejdsform for den enkelte annoncør. Affiliate-netværket har en række værktøjer til disposition for at underrette publicister i dit affiliate-program:

  • Oplysninger, når publicister logger ind i affiliate-netværket
  • Indlæg på affiliate-netværkets Facebook/blog
  • E-mails til publicister, som opererer i samme niche som et givet affiliate-program
  • Nyhedsbrev til samtlige publicister i netværket
  • Manual til rekruttering af vigtige publicister

Hvis du vil vide mere om, hvordan din virksomhed kan bruge affiliate-markedsføring, kan du kontakte info@adtraction.com.

Om Adtraction

Adtraction blev etableret i 2007. Vi er nu et af de største affiliate netværk i Norden med kontorer i Stockholm, Helsinki, Oslo, Warsaw, København, Madrid, Amsterdam, Berlin & London. Vi arbejder med en præstationsbaseret kompensation struktur uden nogen form for fixed fees. Vores største styrke er baseret på gennemsigtighed og sublim kundeservice.

Virksomheder der annoncerer gennem os inkludere Whiteaway, Stylepit, Nicehair, Coop.dk, C More, & Other Stories, Rezet Store, Babysam.

www.adtraction.com

Learn more about affiliate marketing

Whitepaper

Betal kun for resultater - sådan fungerer affiliate markedsføring

Read Whitepaper
Whitepaper

8 ting du bør vurdere, når du vælger affiliate-netværk

Read Whitepaper