Adtraction blog

Typiske fejl som affiliates begår

Hvis du overvejer at begynde som en affiliate, så har du sikkert gjort dig mange tanker om, hvordan du skaber et effektivt site, med høj konverteringsgrad. Det tager noget tid at teste sig frem til at se, hvad der fungerer for et site, men her er nogle fejl, som du ikke vil begå.

At prioritere annoncer fremfor indhold

En typisk fejl, som mange nye affiliates begår er, at skabe et nyt site, og allerede fra starten lægge en masse bannerannoncer ind. Sider der indeholder noget, eller meget lidt, unikt indhold, men ellers mest består af bannerannoncer, kaldes banner farme. De driver i de fleste tilfælde ingen trafik, og er meget svære at tjene penge på.

Det anbefales at man ikke har mindre end 350 ord på hver side. Tænk på at indholdet skal være unikt, engagerende og underholdende eller informerende. Sørg for at teksterne er optimerede, både for dine besøgende men også for søgemaskiner.

At optimere med de forkerte søgeord

En typisk fejl som nye udgivere gør er, at de søgemaskineoptimerer deres indlæg med de forkerte søgeord. Det kan være ord, der ikke findes nogen trafik for eller som har meget stor konkurrence. Anvend Googles søgeords planlægger for at se hvilke søgeord der har trafik, og hvor høj konkurrence de har.

Sørg også for ikke at optimere samme indlæg med flere forskellige søgeord, da det gør det svært at opnå høj ranking for nogle af ordene. Anvend i stedet synonymer og bøjninger af det vigtigste søgeord.

At anvende billeder

Billeder er ikke kun gode til at formidle et budskab. Hvis de navngives på den rigtige måde, kan de også opnå høj ranking i søgeresultater for billeder. At anvende gode billeder kan derfor gøre, at siden får mere trafik. Desuden ser links med billeder meget bedre ud, når dit indlæg bliver delt på for eksempel Facebook.

At have for mange eller irrelevante annoncer

Et andet typisk tiltag er, at fylde sidebaren ud med irrelevante annoncer, som får siden til at se rodet ud og gør den svær at navigere rundt på.

Det er bedre at finde nogle annoncører, som sælger produkter, der er relevante i forhold til sidens indhold, og holde sig til dem. Prøv dig frem for at se hvilke annoncer, dine besøgende er interesserede i.

At placere annoncer på den forkerte plads på sitet

Google straffer sider, som har for mange annoncer for højt oppe på siderne. Læg annoncerne på pladser på siden, hvor det giver god mening.

At have bannerannoncer i sidebaren fungerer for en del sider, men det gælder om at prøve sig frem. Det kan sagtens give en del visninger og kliks, men tekstlinks driver i de fleste tilfælde mere trafik. Skriv om produktet i indholdet, fortæl om hvor og hvorfor man skal anvende det og link til det i teksten.

Hvis du vil have bannerannoncer i sidebaren, men synes de har dårlig klikfrekvens, kan du forsøge at tilføje et tekstlink med en tydelig opfordring. Det kan drive flere kliks og dermed lede til øget salg.

Seneste nyt fra vores blog

Se flere blogindlæg