Blog

Influencer image

Dec 19 2019

Alt om influencer marketing i Danmark – hvem, hvordan og hvad er prisen?

Hvordan kan du bedst muligt arbejde med influencer marketing i Danmark? Hvem skal du bruge, hvordan kommer du bedst i gang og hvad er prisen på influencers? Find svaret i vores lille guide her.

Influencer marketing er blevet én af de mest populære marketingkanaler - og med god grund. Hos Adtraction har vi set, hvordan influencers virkelig kan skaffe mange salg til flere typer af virksomheder. Vel og mærke hvis det gøres rigtigt.

Hvem – Hvilke influenter skal jeg benytte til influencer marketing i Danmark?

Først og fremmest skal du selvfølgelig tænke på din målgruppe. Hvem er det, der køber dine produkter? Begynd derefter at søge i Instagram efter hashtags, der relaterer sig til dit produkt eller service. Hvem har lavet opslag og brugt disse hashtags?

Du kan muligvis også finde inspiration i, hvem du selv følger. Poster de om dit fagområde eller viser interesse for din branche? I så fald kunne denne person godt være relevant for din virksomhed.

Når du har fundet et par stykker, som kunne være relevant for dit brand, så kontakt influenten eller deres manager. Du skal efterspørge nogle tal og statistikker på deres følgere og performance.

  • Hvor mange ser deres stories eller posts?
  • Hvor mange interagerer? (Engagement rate - jo højere, desto bedre - sikrer dig imod købte followers)
  • Hvordan er køns- og aldersfordelingen blandt deres følgere?


Disse tal og mere til kan bruges til at vurdere, om denne influencer vil være din investering værd.

Vi vil naturligvis gerne hjælpe dig med denne proces, da den kan være meget tidskrævende, hvis du har meget andet at se til.

Hvordan – Skal jeg bare sende dem en e-mail eller?

Du har nu fundet nogle influencers, som du ønsker at benytte i din marketingaktiviteter. Hvordan kontakter du dem bedst muligt og taler om et potentielt samarbejde?

Mange af de influencers, som vi benytter til dagligt, har vi faktisk bare skrevet til direkte i Instagram.

Denne tjekker de fleste hver dag og vil derfor opdage din besked ret hurtigt. Vi har oplevet god svarrate derinde på mange influencers.

Du kan naturligvis også risikere at drukne i en lang række beskeder fra influentens følgere. Så hvis du ikke har modtaget et svar inden for 3 dage, så bør du søge andre muligheder for at kontakte – for eksempel som nedenstående.

Der er nemlig også mange, der noterer deres kontaktinformation i deres biografi, og så bør du benytte denne, da de formentlig ønsker at undgå kommercielle anmodninger i deres Instagram-beskeder.

Hvad - Forventninger omkring influencer marketing pris

Vi har lavet et indlæg om, hvad en influencer koster, så du kan blive lidt klogere på dette. Det korte og kedelige svar er selvfølgelig, at det varierer.

Hos Adtraction arbejder vi kun med affiliate-betaling. Du kan også betal via affiliate og spare udgifter, hvis influenten fejler.

Vi har set nogle influencers med 40.000, 80.000 og sågar 200.000 følgere skabe salg for under 1000 kroner. Det er jo derfor vanvid at betale 10.000 kroner upfront eksempelvis.

Hvis influenceren får skabt en masse salg og tjener godt på dette, så vil en fordel for dig være, at han eller hun begynder at poste omkring dit brand uopfordret fremover.

Dette har vi oplevet med flere af vores annoncører, som får omtale og salg uden at have brugt kræfter på forhandling.

De influencers, som ved, at de kan levere mange salg, vil ikke have noget imod affiliatedeals. De kan nemlig tjene mange penge ved denne model.

Det er netop dem, som ikke er til at forhandle med, som vi oplever, at du skal være påpasselig med. De ved formentlig, at antal salg ikke kommer til at være det store (fra tidligere erfaringer evt.). Derfor vil de sikre sig en betaling upfront, hvilket er fedt for dem, men ikke særlig god forretning for dig.

Få hjælp til influencer marketing i Danmark

Adtraction hjælper allerede i dag store brands med at få flere kunder via influencers. Skal vi også hjælpe dig uden omkostninger til timepriser og andre opstartsfees?

Du betaler kun for resultater. Ta kontakt med Adtraction for en uforpligtende snak.