Blog

Influencer flowers

Jun 16 2020

Fordele og ulemper ved influencer marketing

Hvis du sidder og overvejer at begynde at markedsføre din virksomhed via influencers, så har du helt sikkert også tænkt over: Hvad er fordele og ulemper ved influencer marketing? Hvad taler for, at jeg begynder og hvad taler imod?

Der er ingen tvivl om, at influencer marketing er kommet for at blive. I de seneste mange år er flere og flere virksomheder hoppet med på vognen og branchen er vokset en del.

Samtidig med at flere virksomheder ser i denne retning, kommer der også nye influencers til hele tiden. Nu til dags er det ikke blot kendisser fra TV, som betragtes som influencers, men også mødre og andre hverdagspersoner, som har en vis følgerskare online.

Selv personer med helt ned til 1000 følgere (eller mindre) anses af nogle virksomheder og branchefolk for at være influencers, som kan anvendes til reklamer.

Det store udvalg gør det også enormt svært mange at finde hoved og hale i dette univers. Vi har derfor også skrevet et indlæg om influencer marketing i Danmark, hvor du kan blive klogere på, hvordan du kommer i gang.

Men nu til emnet – Hvad er fordele og ulemper ved influencer marketing?

Fordele ved influencer marketing

Der er rigtig mange fordele ved influencer marketing – det siger sig selv, da det ellers ikke ville være sådan et populært område for marketingfolk.

Brandeksponeringer

Hvis du gerne vil øge kendskabsgraden til dit brand eller produkt, så er influencers et stærkt redskab, da de via deres kanaler kan skabe opmærksomhed omkring din virksomhed.

Du når du til mange flere personer end du normalt ville og får et godkendelsesstempel fra den influencer, som har valgt at omtale din virksomhed.

Derfor vil mange af følgerne formentlig tjekke dig ud og tænke godt om dit brand, da influenten har ”sagt god for dig”.

Salg

En anden stor fordel er salg. Influencers kan anvende deres store talerør til at få folk til at klikke sig til din shop, hvor de kan købe dine produkter. Dette kan føre til mange salg, hvis du finder en influencer med et relevant publikum.

Ofte vil du få en masse kliks, og en række af disse vil som sagt konvertere. Men de resterende, som har besøg din side uden at købe, er langt fra gået tabt. Du kan nemlig anvende disse til dit retargeting flow, hvor du kan få omvendt dem til kunder på længere sigt.

Vi har blandt andet skrevet denne case omkring vores arbejde for streamingtjenesten C More, som har fået mange nye brugere ud af at anvende influencers via os.

Indhold

For det tredje får du noget troværdigt indhold, når en anden fortæller om dig. Det styrker altid budskabet, når det ikke kommer fra virksomheden selv, men en talsperson i stedet.

Dette indhold kan du desuden få lov til at anvende efterfølgende på dine egne kanaler. Dette kan ligeledes være med til at skabe troværdighed omkring din virksomhed og gøre dine potentielle kunder mere engagerede.

Ulemper ved influencer marketing

Hvad er så bagsiden af medaljen – for det kan naturligvis ikke udelukkende være fordele. Der er nemlig også ulemper ved influencer marketing.

Kan være en dyr affære

Bemærk at vi skriver ”kan være”. Det er nemlig ikke altid, at du kan finde den rette pris med influencers. Der er mange, som ønsker rigtig høje upfrontbetalinger for en enkelt story eller et opslag.

Det kan sagtens være, at du skal kontakte mange, før du finder frem til en influencer, som beder om en pris, som du kan være med på. Og som vi alle ved: Tid = penge. Så dine samlede omkostninger ved at begynde på influencer marketing kan nemt blive høje.

Kan være svært at få svar

En anden ulempe er, at du måske sender 30 beskeder ud til influencers, men blot får en håndfuld svar. Mange influencers svømmer i tilbud, beskeder fra følgere og andet, hvilket gør, at din mail muligvis forsvinder i mængden.

Du skal derfor være forberedt på, at du formentlig ikke får svar fra alle eller særlig hurtigt.

Kan give 0 salg

Hvis dit mål med influencer marketing er at skabe salg – så er det ikke alle influencers, der kan levere på dette parameter. Mange forventer, at hvis de hyrer en stor influencer til at poste for deres brand, så kommer salgene til at vælte ind. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet.

Derfor arbejder vi hos Adtraction med en kommissionsbaseret løsning, så vi belønner de influencers, som rent faktisk leverer målbare resultater for vores kunder.

Dermed betaler vores kunder som C More, Mofibo og Sportmaster udelukkende, når en influencer har skabt salg for dem. I stedet for at betale store upfrontbeløber, der ikke er en god investering for dem.

Du kan også komme i gang med det samme hos os. Har du lyst til at høre mere, så skriv til os.