Adtraction blog

Fire måder hvorpå man billigt kan markedsføre sin blog

Som blogger, og måske først og fremmest med en nystartet blog, føles det ind imellem som et endeløst arbejde at lægge trafik på sitet og få den spredt ud til målgruppen.

Uden økonomi til annoncering gælder det om at tænke smart. Der findes flere måder at markedsføre bloggen på, som ikke behøver at koste mere end den tid, man lægger i det.

Sociale medier

Markedsføring i de sociale medier koster i sin reneste form ikke mere end den tid, man anvender på at holde dem opdaterede.

Uanset om det handler om Facebook, Twitter, Pinterest eller Instagram, er det vigtigt at holde sig opdateret om trends og forandringer, som bliver foretaget. Det er i mange tilfælde en gratis måde at annoncere på, hvilket gør det værd at overveje. Desuden har de allerfleste bloggere et eller flere konti i forskellige sociale medier, hvilket gør disse til en udmærket informationskilde for nye læsere.

Interaktion i sociale medier kan føre til mere loyale kunder, mere varemarkedskendskab og flere efterfølgende kunder, men fremgang er hverken omgående eller automatisk. Det er vigtigt at være tålmodig, eftersom det kan tage mellem seks og tolv måneder, inden den investerede tid begynder at give resultater.

Vi vil om kort tid offentliggøre blogindlæg, som handler om markedsføring i sociale medier her i Adtractions blog. Hold øje med det for mere information.

E-post markedsføring

E-post markedsføring er en af de mest indflydelsesrige og mest omkostningsbesparende former af markedsføring for mindre virksomheder, og hvis det anvendes på den rigtige måde, kan det være en virkelig god kanal også for tilknyttede virksomheder.

For eksempel kan en e-post med information være en udmærket måde til at opbygge en relation til kunderne og få dem til at vende tilbage til sitet. At sammenfatte en liste med månedens mest læste og mest delte blogindlæg, kan samle trafik på bloggen, og stiller man så ind imellem et læserspørgsmål, kan det øge interaktionen.

Præcis som i andre kanaler gælder det om at teste sig frem for at se, hvilket indhold dine læsere finder mest interessant.

Et populært gratisværktøj til at oprette egne nyhedsbreve er MailChimp.

Gæsteblogindlæg

At benytte gæstebloggere kan være en særdeles effektiv måde til at lede mere trafik til din blog. Tidligere brugte man, i SEO-henseende, især gæstebloggere til at placere links til websitet, hvilket kunne medføre bedre placeringer i søgeresultaterne. Sidenhen har Google dog frarådet at placere denne type links og gør man det alligevel, kan det resultere i spam-straffe. Derfor bør links, der fører tilbage til bloggen, altid mærkes med tagget “nofollow”. For mere information om hvorfor du ikke bør benytte gæsteblogging i SEO øjemed, se blogindlægget “The decay and fall of guest blogging for SEO” af Matt Cutts.

Der findes dog flere gode motiver til at gæsteblogge. For eksempel for at bygge et personligt varemærke op og dermed drive trafik til din blog. Når du leder efter bloggere, du kan skrive til, er det vigtigste at finde bloggere, som er relevante for det emne, du skriver om, og for de produkter du markedsfører.

Nogle ting, du bør tænke på, er:

  • Indholdet på din blog skal handle om din branche.
  • Bloggens læsere skal være interesserede i indholdet i din blog.
  • Bloggen skal have engagerede læsere, som kommenterer og deler indholdet i de sociale medier.
  • At den, som ejer bloggen, er aktiv i sociale medier og deler dit indlæg, så mange kommer til at læse det.

Hvis du læser andre blogs indenfor dit område, kender du sikkert allerede til flere, som du kan tænke dig at skrive til og overvejer at tage kontakt med. Hvis du har blogs, som du gerne vil skrive til, og overvejer at tage kontakt med, må du begynde at observere og kende indholdet på sites´ene.

Du må overveje deres målgruppe, hvor avanceret indholdet er, om de har accepteret gæsteblogindlæg tidligere, og om den post har fået en god modtagelse. Har gæsteblogposten lige så mange kommentarer som de øvrige blogindlæg?

Hvis du er tilfreds med, hvad du er kommet frem til, kan du gå videre med at kontakte ejeren af bloggen. Et godt tip er dog at begynde med at interagere med ejeren ved at skrive kommentarer og dele indlæg i sociale medier, så bloggeren kan genkende dit navn, når du tager kontakt.

Hvis du er interesseret i at lære mere om gæsteblogging, og om, hvad du skal mene, anbefaler vi Kiss Metrics Guide to Guest Blogging.

Konkurrencer

Konkurrencer i blogging og sociale medier er en meget god måde til at øge engagementet, få læsere til bloggen, og til at få flere som følger med i de sociale kanaler. Konkurrencer kan afholdes i næsten alle sociale kanaler og findes i mange forskellige udførelser.

Ved at deltagerne skal opgive deres e-postadresser for at deltage i konkurrencerne, får du adgang til deres adresser og kan sende information til dem i fremtiden. Check dog, at de accepterer, at du kontakter dem, så du ikke kommer i konflikt med Lov om markedsføring og de etiske regler om e-post markedsføring.

Sørg for at have gevinster som stemmer overens med, hvad du skriver om i bloggen og de produkter, som du markedsfører. På den måde tiltrækker du konkurrencedeltagere som tilhører din målgruppe. Gavekort og værdichecks er gode og anvendelige gevinster.

Afstemninger

Afstemninger er en perfekt konkurrenceform eksempelvis for Facebook. Her får du muligheden for at integrere dig med dine fans, samtidig med at de føler sig engagerede ved at fremkomme med deres meninger. En afstemning kan ganske enkelt sættes op på din facebookside eller blog, og alt, hvad læserne behøver at gøre, er at indsætte, eller afkrydse, deres valg, lægge det i deres e-post og sende det.

På Facebook kan du også indsætte, at man må kunne lide (like) siden for at være med i konkurrencen, samt opfordre deres venner til også at gøre det. Det medvirker til, at konkurrencen får viral spredning. Der findes flere applikationer, som kan anvendes til at opbygge facebook-konkurrencer. En af dem er Heyo Free Contest builder, som har 7 dages prøvetid, så du kan teste værktøjet gratis.

Fotokonkurrencer

Næsten alle har i dag adgang til et kamera via deres mobiltelefon, og at publicere fotos i sociale medier fortsætter med at blive mere og mere populært. En enkelt fotokonkurrence kan gå ud på, at deltagerne lægger billeder på Instagram og tagger dem med et specielt ord.

Vinderen kan siden vælges af en jury, eller ved at læserne får lov at stemme. Hvis du desuden skriver i konkurrencereglerne, at billederne kan blive lagt på din blog, har du snart mange billeder at vise på dit site.

Konkurrencer med billedtekst

Sjove billeder kan også anvendes i konkurrencer, som får deltagerne til at sende billedtekster ind. Det er en perfekt måde, hvorpå man kan engagere læserne, og det er ofte sjovt både for deltagerne i konkurrencen, som for den som organiserer den. At skrive billedtekster kræver lidt kreativitet, hvilket ofte fører til et større engagement.

…og et bonustip

Markedsføring gennem word-of-mouth (mund-til-øre) har altid været en af de mest effektive måder til at skabe sig et godt rygte på og til at øge salget. I og med at internettet har gjort det meget enkelt at dele information, er det nu lettere end nogensinde. Desuden er det helt gratis.

Ved at holde bloggen opdateret med informativt, underholdende, velskrevet og læseværdigt materiale holder du dine læsere i godt humør og forsikrer dig om, de kommer tilbage.

Desuden forøges chancen for, at de anbefaler bloggen til venner og bekendte. Trods det er det ikke sikkert, at læserne spreder forbindelser til din blog på egen hånd. Ind imellem kan der behøves en smule opmuntring.

Ved at afslutte et blogindlæg med en direkte opfordring, samtidig med at du giver læserne midler til deling i sociale medier, øger du chancen for, at dine læsere begynder at hjælpe til. Beroende på, hvad bloggen handler om, kan det være godt at lægge delingsknapper til for eksempel Facebook, Twitter og Google+. Billeder kan også mærkes med en knap, som gør det enkelt at pinne billederne på Pinterest.

Til Wordpress findes der flere temaer, som har indbygget funktion for delingsknapper til sociale medier. Hvis dit tema ikke har det, kan du få det gennem et plugin. I Wordpress Plugin Directory findes flere forskellige plugins med forskellige funktioner, som ganske enkelt kan installeres.

Seneste nyt fra vores blog

Se flere blogindlæg