Adtraction blog

Retningslinjer for influencers vedrørende reklame på sociale medier

Som influencer på sociale medier som Instagram er det vigtigt at overholde reglerne for markering af reklame.

Dette indlæg forklarer, hvordan du skal mærke dine indlæg i henhold til markedsføringsloven.

1. Skjult reklame er forbudt

Dine følgere skal tydeligt kunne se, at de kigger på reklame, når du deler opslag i samarbejde med virksomheder. For at sikre dette, skal det fremgå klart i teksten til dit billede eller din story.

For eksempel, hvis du poster et billede af dig selv i en ny trøje fra en virksomhed, skal du tydeligt markere dette i starten af teksten med ord som 'Reklame' eller 'Annonce'.

Desuden skal det være tydeligt, hvilken virksomhed der reklameres for. Dette kan gøres ved at nævne virksomhedens navn i teksten til billedet.

2. Hvad skal markeres som reklame?

  • Invitationer til events eller rejser.
  • Modtagelse af produkter, lån af produkter, eller adgang til tjenester fra en annoncør.
  • Betaling for samarbejdet.
  • Brug af annoncørlinks (tracking-links, affiliate-links), der giver betaling pr. klik eller køb.
  • Konkurrencer eller giveaways til en annoncør.

Kravene til markering gælder i alle medier. Hvis du f.eks. har reklame i et blogindlæg, skal også indlæg på Instagram, Snapchat eller Facebook, der promoverer dette, markeres som reklame.

Alle ovenstående eksempler skal markeres tydeligt som reklame eller annonce.

3. Hvordan skal det markeres som annonce/reklame?

Reklamen skal tydeligt fremstå som reklame, så læserne opfatter indlægget som reklame før eller samtidig med, at de ser det.

For at markedsføringen tydeligt skal fremstå som reklame, skal markeringen have:

  • Fremtrædende placering
  • Tydelig skrift
  • Stor nok skriftstørrelse
  • Tydelig formulering: Eksempler på ord, der er tydelige nok, er ‘reklame’ eller ‘annonce’

Det er vigtigt, at ALLE posts og stories markeres, ikke kun den første story i et samarbejde. Eks. Hvis du poster 3-4 stories i en rækkefølge, skal samtlige stories markeres med "reklame" eller "annonce".

4. Tjekliste for korrekt markering af reklame på sociale medier:

  • Marker ALTID alle typer samarbejder med annoncører
  • Marker tydeligt med 'Reklame' eller 'Annonce'
  • Nævn altid virksomheden, du promoverer
  • Henvisninger skal også markeres (f.eks. henvisning til en post eller blogindlæg)

Hvad skal du ellers tænke på?

Hvis du har mange følgere under 18 år, skal du også være ekstra opmærksom på de specifikke retningslinjer, der gælder her. Du kan læse mere her.

Som influencer har du ifølge dansk lovgivning ansvaret for at tydeliggøre, når du laver reklame. Hvis reklamen ikke er tydeligt markeret, kan du holdes ansvarlig for skjult reklame.

Du kan læse forbrugerombudsmandens vejledning her.

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Seneste nyt fra vores blog

Se flere blogindlæg