Adtraction blog

Lær Ad:mill at kende

Vi har i dag interviewet Mark, som er CEO for Ad:mill.

Kan du fortælle lidt om, hvem Ad:Mill er og hvad I laver?

Det kan du tro. Hos Ad:Mill tilbyder vi en masse forskellige sammenligningstjenester på forskellige markeds- og produktområder. Vi holder skarpt øje med de forskellige markeder for at sikre, at vi er up to date med de forskellige tilbud, der hele tiden går op og ned. Vi har på kort tid lavet tjenester inden for hurtiglån, mobilabonnementer, måltidskasser og bredbåndsforbindelser.

Vi stræber altid efter at udbygge Ad:mills portefølje, så vi har endnu flere ting at tilbyde vores kunder. Det er vores mål, at vi kan tilbyde markedets bedste sammenligningstjenester til forbrugerne for bl.a. at give dem gennemsigtighed på markedet.

Hvordan skabes trafikken på Ad:mill?

Det gør den på flere forskellige måder. Vi får vores primære trafik gennem søgeord i form af SEO, Facebook og Google. Vi er også at finde på LinkedIn, hvor vi er meget aktive.

Hvordan startede Ad:mill?

Ad:mill blev grundlagt tilbage i 2017, da vi startede Tjeklån, som var vores første sammenligningstjeneste. Siden dengang har vi ikke kigget tilbage og har startet otte forskellige sammenligningstjenester udover Tjeklån. En af vores sammenligningstjenester er i Sverige, som vi åbnede i starten af året. Vi har ansatte, der har fokus på markederne i Polen, Finland, Spanien og Tyskland foruden vores stærkt etablerede positioner i Danmark og Sverige.

Du nævner Tjeklån som det, der åbnede ballet for Ad:mill. Kan du fortælle mere om Tjeklån?

Tjeklån er en fremragende side at bruge til at finde lånemuligheder. Vi har også en masse guides og spørgsmål og svar til, hvordan man skal agere og handle på lånemarkedet. Så her giver vi en masse gratis info om alt fra låneudbydere og lånemulighederne til gode råd omkring online lån, så dem der overvejer netop dette bedre kan finde rundt i den jungle, som det kan være.  

Hvordan vil du beskrive arbejdsmiljøet hos Ad:mill?

For at forstå vores arbejdsmiljø er det vigtigt, man forstår, hvad vores vision er. Det er vigtigt for os, at brugerne tager de rigtige beslutninger.

Det betyder, at vi går meget op i prisdetaljen. Vi holder skarpt øje med de forskellige markeder og opdaterer regelmæssigt. Det er den eneste måde, vi kan sikre, at vores kunder får det, som de efterspørger. Det kan være en anelse svært at holde øje med alle markederne, fordi der er så mange ting at holde øje med. Der er også mange steder, man skal have styr på og kigge på.

Vi har dermed formået at skabe et univers, som hjælper med at skabe et overblik over markeder, der ofte kan være enormt svært at finde rundt i.

Når man forstår, hvad vores vision er, er det lettere at forstå, hvordan vores arbejdsmiljø er. Det er meget ligetil. Vi er meget professionelle i det, vi gør. Vi går meget op i at stå sammen om det, vi laver. Vi udveksler ideer og sparrer meget med hinanden. Så denne sammensætning af professionelle og dygtige profiler gør, at vi hele tiden udvikler os hver især, men også sammen og dette har hos os skabt en super fed atmosfære, som man tydeligt kan mærke, når man møder ind hver dag.

Hvordan er det at samarbejde med Adtraction?

Det er rigtig godt. Det er meget professionelt. Vi får vores problemer løst, og der er altid gode inputs fra jer. Der går ikke lang tid, før vi har kontaktet jer, til der er en god løsning. Vi får altid stillet vores behov, og I har hjulpet os på vej mod bedre resultater. Man kan godt mærke, at I – ligesom hos os – har et meget professionelt miljø, hvor man går meget op i at levere resultater. Det er dejligt at mærke, og betryggende, at man altid har nogle, man kan ringe til, hvis man vil have input eller står med problemer, som I vil kunne tage hånd om.

Adtraction har styrket os på markedet og har bidraget til, at vi står stærkere i dag, end vi gjorde helt i begyndelsen tilbage i 2017.

Seneste nyt fra vores blog

Se flere blogindlæg